Dag 3 + 4

De seneste dage i Saw Pit har været travle. Der saves og høvles, og de store 12 fods brædder tager langsomt form som skolebænke. Vi har fået installeret en lås til lokalet så skolens ting kan opbevares sikkert. Vi har bestilt bøger, købt verdenskort og plakater med tal og bogstaver. Vi har ”spejdere” i byen for at finde tavler. Alle mand er i fuld sving, og det er skønt at se hvordan fællesskabet i Saw Pit styrkes i takt med at skolen etableres.

I dag havde vi en slags bestyrelsesmøde hvor nøglepersoner i projektet mødtes for at fortælle hinanden om hvor langt vi er, og om hvad vi mangler. Vi forsøger at have 1. skoledag den 11. februar – dagen inden jeg tager hjem. Om vi når det må tiden vise, men der arbejdes i hvert fald på højtryk på at blive klar.

Kunstneren Bolaje, kom i dag og fortalte Kim hvor glad han er for projektet. Han har boet i Saw Pit siden han kom ud af fængslet for 15 år siden, hvor han sad inde for bevæbnet røveri. I fængslet lærte han at tegne og male, og har siden levet på et tag i Saw Pit og tjent lidt penge på at male skilte. Han fortæller, at han aldrig har set nogle hjælpeorganisationer i Saw Pit, og derfor er helt overvældet over at der endelig sker noget, og at det foregår på Saw Pits beboernes eget initiativ og præmisser. Samtaler som denne er med til at forstå hvad taknemmelighed over en gave virkelig er: En ting eller mulighed man ikke havde regnet med – måske heller ikke havde fortjent, men som man tager imod med tak og indstilling om at passe rigtig godt på.
Bolaje har malet rummet færdigt i dag og er pt. i gang med at producere to fine skilte.

Det er svært at forklare hvordan arbejdsgangen er hernede. Uden strøm og rundsav tager det naturligt længere tid at save, og når dem der hjælper til enten er børn eller alkoholikere må lidt forlænget arbejdstid vist bare påregnes. Men de gør virkelig hvad de kan – og mere kan vi ikke forlange af folk der ellers ikke har overskud til andet end mad, deres misbrug og forsørgelse af deres børn!

Kim og jeg var på besøg hos projektets supervisor Sulaiman, som har arbejdet i slummen i en menneskealder. Han sørger for skolens videre drift, og er helt uundværlig i koordineringen og organiseringen af skolen. Vi så et lignende projekt ved siden af hans hus, hvor børn fra slummen hver morgen kommer og får undervisning i simple, men dog funktionelle omgivelser. Denne skole – som Sulaiman også superviserer - har været selve inspirationen til vores skole, da den har fungeret godt i mere end 3 år. Det var så fint for os at se de små størrelser fra slummen sidde på små bænke og lære matematik, i stedet for at lede efter skrald de måske kan sælge for nogle få ører. Det giver os endnu mere tro på at Saw Pit skolen lader sig gøre - især fordi vi er så heldige at Sulaiman er med om bord.